fredag den 31. maj 2013

Pansies

Denne dobbelte pung, som er syet efter samme mønster, som den med frøerne, har jeg syet til en dejlig pige, som jeg lærte at kende, da jeg var i Glasgow. 

This purse I have made for a lovely girl, I met in Glasgow. I hope the colors are rigth. I thought of amber, fucsia and of pansies

onsdag den 22. maj 2013

En ny + en ændring

Denne lille taske er også en ting fra Helene Juuls designudfordring. Det har hele tiden været meningen, at der skulle være hanke på, men i starten kunne jeg ikke finde nogen, der var små nok. Så jeg bukkede spidserne ned og satte knapper på. Men heldigvis fandt jeg disse hos Helene. Og de passer meget bedre til. Og med den lille blomst blev den helt ok. Måske er der en lille prinsesse, der kan bruge den, når hun skal ud og finde en frø at kysse.
Ps. Jeg har prøvet at kysse den lille frø, men det ændrede ikke noget ;-)

Jeg har ligesom Maria også lavet den lille toilettaske, som PattyDoo viser på en video. Det er på tysk, men selvom du måske har problemer med sproget, kan du sagtens følge med alligevel. Hun viser det fint trin for trin.

mandag den 6. maj 2013

Juuubiiiii!

Endelig er jeg blevet færdig med sidste del af designudfordringen fra Helene Juul . Opgaven lød: Tekst, billed, budskab. Jeg har valgt at lade stoffet tale for sig selv. Jeg havde det stykke stof  til højre, og det arbejdede jeg så ud fra. Jeg har lavet en opslagstavle med lommer. Den skal hænge ved siden af min symaskine. Jeg har lagt tyndt vlies under stoffet, og derefter er det sat fast på en blød plade. Der var lige ved at gå panik i mig, for jeg havde ikke nok tilbage af det grønne stof, så den sidste strimmel til venstre er øget flere gange af de sidste rester, men det ses vist ikke. Men nu er den færdig, og det er en lettelse.