tirsdag den 26. november 2013

Kreative hænder

I weekenden her den 23. og 24. november var der udstilling og marked på Østerskovgård ved Låsby hos Jonna Baastrup. Det var rigtig godt besøgt. Jeg havde også en lille stand med et par småting, som jeg forsøgte at sælge. Det gik ikke så godt, men jeg fik rigtig mange gode tips af Elisabeth Schriver. Så jeg vil prøve at forbedre det til næste gang.

Her sidder jeg og troner på min plads, da Susanne Jacobsen lige fangede mig på sin Ipad :-)

Det var vældig sjovt at være med, og jeg hyggede mig vældigt.
Hvis I skulle have lyst til at se udstillingen af Sarah Sampler tæpperne, designet af Helene Juul, så kig forbi. Der er også tæpper syet af de rester, som vi havde tilovers fra tæppet. Og et par enkelte andre tæpper. Så der er nok at se på. 
Udstillingen er åben dagligt fra 14-17 til og med fredag den 29.november. Kig forbi. Adressen er Østerskovvej 20, 8670 Låsby

mandag den 4. november 2013

Jannie´s huse

Og så lige en sidste ting. Jeg har syet disse huse til min veninde Jannie. Det er et mønster fra Stof og stil.
 

Designudfordring 2013

Endnu engang har jeg tilmeldt mig Designudfordring hos Helene Juul. De tidligere gange har vi skullet designe vores egen quilt efter nøjere fastlagte regler fra Helene. Denne gang er der ikke disse regler, men til gengæld er der et fast mønster med en del forskellige blokke, som i sig selv giver udfordring med de forskellige syteknikker. Denne gang må vi selv bestemme hvor meget og hvilke stoffer, vi vil bruge og tilsætte. Dejligt, men også lidt skræmmende. Det er som altid vældig sjovt. Jeg håber, Helene aldrig løber tør for ideer til designudfordringer.
Indtil videre ser min stofbeholdning således ud, inkl. de 6 stykker, vi har fået af Helene indtil nu.
 

Hvad synes I? Er der nogle, der skriger til himlen?

Udstilling på biblioteket, igen

Jeg har her i november igen en udstilling på Galten bibliotek. Denne gang er det kun de små ting der er med, fordi den plads, jeg har fået tildelt, er to glasmontre. Der var desværre dårligt lys til at fotografere, så derfor blev billederne ikke så gode.























Her kan I se lidt af det seneste, jeg har lavet til udstillingen.