mandag den 24. februar 2014

Smugkig!

I får lige et lille smugkig på et spændende projekt, som jeg syr på for Helene Juul. Alle blokkene er ligesom denne, syet i forskellige stykker stof. Quilten kan laves mere eller mindre scrappy. Jeg er ved nu at sy blokke og stolper sammen, så det varer nok ikke så længe, før I kan få lidt mere at se. Glæd jer, det bliver så flot.

En forårsdag i februar

Er det ikke utroligt? Og dejligt!
Jeg har fået fortalt, at på min fødselsdag for 55 år siden på onsdag, der var der 18 grader!! Mon dog vi når helt derop igen. Der er dog flere gange, hvor der har været snestorm på min fødselsdag også. Men ikke i år. Ikke mere sne til mig, tak.


torsdag den 20. februar 2014

Busy Mrs. Bumblebee ;-D

Det er længe siden, jeg har skrevet. Men jeg har haft travl med mange ting. Mest sy. Se bare her:
Jeg har været på Quiltegavlen, hvor jeg begyndte på denne convergence quilt. Da jeg kom hjem, fik jeg min søn Bo til at tegne denne gekko til mig. Uvist af hvilken grunde skulle den med på tæppet. Faktisk er der hele tre på quilten.



Jeg syede også en cirkel med en lille dresdenplatte oven på en større. Platten har jeg applikeret på hør, og lavet en pude ud af den. Jeg ville gerne have vist jer den, men den er lige optaget.

Min nabo og veninde Reneè har haft fødseldag. Hun strikker meget, og hun elsker elefanter. Så det var jo oplagt, at hun skulle have denne fine strikkekurv med elefanter på. Der er lommer hele vejen rundt udenpå til strikkepinde og mønster. Det skønne stof er fra Helene Juul

 
Stoffet fra Helene Juul er også brugt som udgangspunkt for de andre stoffer, som bliver brugt i The Circle Game, Jeg er ved at sy en model til Helene Jul, som har mønstret på denne sjove, farverige og spændende at sy, quilt. Jeg har kursus i netop dette mønstre af Jen Kingwell, som Helene forhandler. Her vil jeg hjælpe med at komme igang med at sy quilten, og jeg vil gennemgå sygning på amerikansk, som kort fortalt er syning uden pap. Kurset kommer til at køre over to gange. Nemlig den 12.3. og den 2.4. fra kl. 19.00 til 22.00