fredag den 26. december 2014

Jeg nåede det ikke

Jeg nåede ikke at få disse dækkeservietter færdige til juleaften, men i dag hvor vi skal have julefrokost i vores lille familie, blev de færdige. De er syet af to charm packs samt lidt ekstra til siden, lukkekant og bagside. Bagsiden hører ikke med til serien, men passer jo fint. Den var jeg heldig at finde på udsalgshylden hos Helene Juul, hvor de andre stoffer også er købt. Der er små snemænd på det røde stof, og det passer jo fint til nu, ikke😊⛄️

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

I ønskes alle en rigtig glædelig jul. Tak fordi I kiggede forbi min blog, og tak for alle kommentarerne. Det er altid dejligt med feed back.
Happy sewing
Anne

torsdag den 11. december 2014

Designudfordring 2014. 2. måned

Nu er andet panel i min designudfordring 2014 fra Helene Juul færdigt. Da jeg så havde syet det, fandt jeg ud af, at dimensionerne i det første panel er forkerte. Så det er en ommer! Og det skyldes ikke nisseøl denne gang. Kun ren og skær uopmærksomhed. Øv, øv og tre gange øv. Nu er jeg så lige langt.

lørdag den 6. december 2014

Designudfordring 2014

Så blev første måneds (august) opgave udført. Jeg har brugt min Dresden lineal. Jeg måtte dog forlænge den lidt. Men det gik også. Undervejs måtte jeg en tur til Helene Juul for at købe mere af det grønne stof. I aften, hvor jeg syede rækken færdig, måtte jeg pille op tre gange. Jeg havde drukket en nisseøl til min risengrød;-)

mandag den 1. december 2014

Designudfordring 2014

Jeg er igen i år med på designudfordringen hos Helene Juul. Vi har allerede fået de første tre pakker med fire stykker stof i hver, og opgaver. Jeg har valgt at sy rækker, rows, og så sætter jeg disse rows sammen til en moderne quilt. Hver gang jeg har været med i designudfordringen, har vi deltagere givet os selv vores egne udfordringer oveni. Det er ikke anderledes i år. Jeg har bestemt mig for at skulle bruge nogle af de forskellige linealer, jeg har. Jeg er desværre ikke nået længere end til at designe på papiret. Men idag er jeg begyndt på første række!👏